En begravelse kan gøres meget personlig

Er det ikke lidt pudsigt at tænke på, at de to ting, der står anført på ens gravsten som hovedregel, det er nogle ting, som vi ikke selv har bestemt, men alligevel skulle det være noget meget personligt:

Der står anført den dato, man kom til verden, og den dato, man forlod stedet her. Så egentlig beskrives der blot, hvor længe man befandt sig i levende live.

Man bestemte ikke ens fødselsdag i sin tid, og hvis man selv vil vælge ens dødsdag, så ved man først, om det er lykkedes, når det er for sent.

Så kan der være et citat, nogle kranse og en speciel plads på kirkegården, der er valgt, men ofte er den slags jo bestemt af andre end en selv, også selvom det er de nærmeste, der har bestemt den slags for en.

– Men kender de reelt en?
– Har man haft svært ved at åbne op?
– Hvad hvis de andre ville grine ad en?

Derfor bør kan af flere grunde sørge for, at ens begravelse bliver noget, som man selv har været med til at bestemme, så den bliver personlig, og så bliver det lettere for de efterladte at forholde sig til sorgen, end at de skal tænke på så mange praktisk ting også. 

Dette gælder både, hvis man er syg eller bare er rast: ved at sørge for at have det testamente på plads og eventuelt have betalt penge til kiste, gravsten, og hvad man ellers ønsker sig, så er der fordelt de ting på forhånd.

Så bliver der forhåbentligt heller ikke nogle problemer med at fordele arven, hvis man allerede har afgjort dette i et testamente også.

Derfor er det så pokkers vigtigt at planlægge den slags forud, men selvom det kan være svært at finde ud af, så er der hjælp at hente hos blandt andet https://www.krabbes.dk/